Om Änglamark undertøj

Anglamark_2012_feb

- det første i Danmark, som både er økologisk og svanemærket

Nu kan du med god samvittighed iklæde hele familien blødt og lækkert Änglamark undertøj, som både er økologisk og miljømærket med Svanen. Undertøjet er gennemtestet, og pasform og design er helt i top.

Svanemærket
Svanen garanterer dig, at Änglamark undertøj opfylder skrappe miljøkrav, tager hensyn til din og familiens sundhed og har en høj kvalitet. Svanemærket garanterer samtidig også, at bomulden er økologisk dyrket.

Økologisk bomuld
Det økologiske bomuld gør en stor forskel for miljøet og for de arbejdere, som dyrker og arbejder med bomulden. Faktisk bliver hele 25 % af verdens pesticider anvendt på bomuldsmarkerne – og det til trods for, at bomuldsarealerne kun udgør 5 % af verdens samlede dyrkningsarealer.

Änglamark undertøj produceres i Danmark
Änglamark undertøjet fremstilles i Herning på den danske familieejede fabrik, Anky, som har produceret undertøj siden 1916. Fabrikken har fokus på høj kvalitet og rene produkter og er godkendt til det europæiske miljømærke EU-blomsten. Undertøjet er produceret ved hjælp af de bedst mulige teknologier, så du som forbruger får et miljøvenligt og komfortabelt produkt. 

Fabrikken har bl.a. sit eget farveri, der er godkendt til svanemærket produktion, og som tilmed er det sidste farveri i Danmark. Her anvendes ikke nogen form for tungmetaller, når tøjet farves, og seks gange om året kontrolleres spildevandet for bl.a. krom, kobber og renhed.

Stoffet får en miljøvenlig enzym-behandling, som betyder, at undertøjet - selv efter mange gange i vaskemaskinen – stadig er blødt og uden fnug.

Coop Danmark A/S, Roskildevej 65, 2620 Albertslund
CVR-nr. 26259495
Smiley rapport Alle priser er i DKK inkl. moms
og ekskl. kort- og fragtgebyr
Dankort Mastercard Visakort Visa Elektron