Sådan opbevarer du frugt og grønt

Her er et par råd om, hvordan du bedst opbevarer frugt og grønt, så det bevarer friskheden så godt som muligt.

Vigtigt vedr. frugt & grønt abonnementskasser
Tøm kassen så hurtigt som muligt efter levering. Får den lov at stå på køkkenbordet til næste dag, forringes kvalitet og holdbarhed.

løg og hvidløg

Løg og hvidløg
Skal have det tørt - knastørt, gerne oven på fyret, eller i en skuffe i køkkenet. Aldrig i en plastpose og slet ikke i et fugtigt køleskab.
Friske løg om sommeren kan dog godt kommes i køleskab, hvis man ikke ønsker de skal tørre. Forårsløg opbevares altid i køleskabet i en plastpose.

Kartofler

 

Kartofler
Skal opbevares hvor der er mørkt, tørt, men køligt - bedst ved 5-10°, men ikke under 5 grader, da de i så fald bliver søde. F.eks. i en flamingo- eller papkasse på et koldt cementgulv i garagen eller på altanen med nogle aviser over. Det er lyset, der får kartoflerne til at lave grøn hud. Samtidig med den grønne farve producerer kartoflen ganske små mængder af giften solanin, som især små børn ikke kan tåle.

Peberfrugter

Peberfrugter
Skal opbevares i emballagen eller i en plastpose i køleskabets grøntskuffe.

 Svampe

Svampe
Skal opbevares i emballagen eller i en plastpose i køleskabet.

Æbler Æbler
Har kort holdbarhed i stuetemperatur. Eventuelt kan man have dem stående i en flamingokasse (overdækket med et tæppe el. lign.) på terrassen eller i garagen, hvis pladsen i køleskabet bliver for trang.

Avocado

Avocado
De umodne må ikke komme i køleskab, idet modningen herved stoppes, og de får mørke pletter i frugtkødet. Modne avocado kan derimod fint opbevares i køleskabet.
Umodne avocado kan modne hurtigere, hvis man lægger dem i en plastpose sammen med et par æbler. Æbler, modne tomater og bananer udskiller ethylen, som er det stof, der fremmer modningen.
Blomkål Blomkål, spidskål, rosenkål
Skal opbevares i en plastpose i køleskabet.
Krydderurter i potte Krydderurter i potter
Skal som hovedregel håndteres med forsigtighed. Der er to hovedgrupper: I potter eller i bundter. Potter er lette at holde. Sæt dem i vindueskarmen og sørg for, at de får rigeligt med vand.
Krydderurter i bundt Krydderurter i bundter
Krydderurter i bundter skal behandles mere forsigtigt. Et bundt dild skal f.eks. kun have et par dråber vand for at holde sig fugtigt. Skyller du det kan det kun holde sig få dage. Opbevar det i en plastpose i køleskabets grøntskuffe og kig til det med jævne mellemrum og sorter i det. Persille, rucola og andet kryddergrønt skal ligeledes i en plastpose eller blive i emballagen og i køleskabet.
Græskar Græskar, hokkaido og lign.
Skal opbevares et tørt sted, f.eks. i en skål i køkkenet.
Rødkål Rødkål, hvidkål og lign.
Skal opbevares køligt og i en plastpose for at forhindre udtørring, evt. i køleskabet ellers udenfor mod nord, eller hvor der er skygge.

Agurk og aubergine

Auberginer, agurker og courgetter

Skal opbevares i emballagen eller i en plastpose på et køligt sted, evt. i køleskabets grøntskuffe.
Holder sig bedst ved en temperatur på ca. 12 grader.

Salat

Salat og andet bladgrønt
Skal opbevares i en plastpose i køleskabet. Det bedste er, at ordne det fuldstændigt, lade det ligge i vand et stykke tid, lade det dryppe godt af - brug evt. en salatslynge - og derefter opbevare det i plastposer i køleskabets grøntskuffe. Alternativet er at skylle det forsigtigt i hel stand, lade det "suge" lidt væde, afdryppe det og i en pose på køl.

Snittet grønt
Skal opbevares i køleskabet hurtigst muligt efter modtagelse af kassen.
Gulerødder

Rodfrugter generelt
Skal opbevares køligt og i en plastpose for at forhindre udtørring, helst i køleskabet - ellers udenfor mod nord, eller hvor der er skygge.

 

Coop Danmark A/S, Roskildevej 65, 2620 Albertslund
CVR-nr. 26259495
Smiley rapport Alle priser er i DKK inkl. moms
og ekskl. kort- og fragtgebyr
Dankort Mastercard Visakort Visa Elektron